Gå-, vandre- & løbeture
Forslag og inspiration til dig der gerne vil opleve naturen på nært hold
Der findes et hav af spændende vandreruter i det danske land, og Struer er ingen undtagelse. Struer ligger helt fantastisk, med adgang til både skov og vand. Det giver masser af mulighed for friluftsaktiviteter – i og omkring Limfjorden, Klosterheden, Kilen, Venø, Jegindø og i Struer by, hvor du finder mangfoldig natur som byder på spændende oplevelser, tid til ro og fordybelse, og så er det meste af naturen tilgængeligt.
Selvom Struer ikke er så stor, byder byen stadig på masser af natur. I kort afstand fra hotellet finder du havneområdet, hvor du kan nyde den smukke udsigt ud over Limfjorden. Her kan du nyde en gå- eller løbetur, og opleve byen og naturen på nærmeste hold.