Naturoplevelser

    Selvom Danmark er lukket ned, har vi stadig alt når det kommer til smuk natur og underholdende attraktioner. Lige nu er der ekstra god tid til at opleve disse ting. Men stadig med respekt for de forholdsregler sundhedsstyrelsen har udstukket.

    Vandreture

    Vejret er på alle mulige måder, med os her for tiden. Så tag vandreskoene på, og tag på opdagelse i de mange smukke danske naturområder med skønne vandre-muligheder – i skove, ådale, ved søer og åer, langs strande og sågar med bjergbestigning.

    Cykelture

    Der er en særlig frihed ved at pakke madpakken i cykelkurven og rulle ud på en cykeludflugt i det danske land. Og heldigvis er vi beriget med smuk natur, idylliske småveje gennem skov og land, og ingen uoverkommelige stigninger. Der er derfor rig mulighed for at få en oplevelsesrig cykeltur.

    Her finder du guides til cykelruter – for alle aldre og niveauer

    Kanoture

    Har du lyst til at opleve naturen fra vandsiden, findes der et utal af muligheder på Limfjorden, vigene omkring Djursland, og de jyske og sjællandske fjorde.  At tage på tur i kano er blevet særdeles populært. Kanoture er en både aktiv og afslappende aktivitet. Her bliver man et med naturen, og kommer med garanti ned i tempo, når man padler sig vej gennem de danske vandløb og den smukke natur.

    Overnatning i den danske natur

    I en tid hvor hjemmeundervisningen foregår hjemme, findes der også en vigtig læren i naturen. Her kan man gå på opdagelse og lære sine børn om naturens egenskaber og muligheder. Man kan sagtens få en dag til at gå ude i skoven, hvor man kan bygge forhindringsbaner og huler med det man kan finde. Man skal blot huske at benytte sig af det, der i forvejen er knækket eller væltet.

    Har man mod på det, kan man enten medbringe eget telt, eller benytte en af de mange shelters i de danske skove.

    Sjov motion i det fri

    Vil du gerne gøre turen i skoven, parken eller byen lidt sjovere og mere udfordrende, så tilbyder ”Find vej i Danmark” et sundt og gratis tilbud, om en anderledes tur i det fri.

    Du kan nemt komme i gang. Det eneste du skal gøre, er at printe et orienteringskort hjemmefra, og så er det ellers afsted og på jagt efter posterne. Der findes forskellige ruteforslag, afhængigt af længde og sværhedsgrader.

    Danske nationalparker

    De findes ikke kun i lande som USA og Australien – men også i Danmark. En nationalpark indeholder noget af den mest unikke og særprægede danske natur – og det kan være både til lands og til vands.

    I parkerne finder man nogle af de meste enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder som betyder noget for os danskere.

    Den kreative skattejagt

    Heldigvis er mange af de skønne danske naturoplevelser gratis. Og i denne tid hvor alt begynder at blomstre, lader de fleste også kreativiteten få frit løb. Man kan nemt lave sin egen skattejagt – eks. med en liste over 10 blomster man kan finde. Det samme kunne man gøre ved dyr eller fugle. Og så bliver motionen også lidt nemmere, når det er sjovt.

    Naturstyrelsen foreslår følgende skattejagt:

    • Find en knop på en gren
    • Find en hvid blomst
    • Find en grøn spire
    • Find en mariehøne
    • Find en sten
    • Find et vissent blad
    • Find en fjer

    Og hvorfor ikke lave en konkurrence ud af det? Brug evt. en æggebakke som banko-plade og se, hvem der først får fuldt hus. Det er helt gratis biologiundervisning i disse hjemmeundervisningstider.

    I denne tid hvor vi færdes mere ude, skal vi ikke kun passe på os selv – men også naturen. Så her er lidt om reglerne i naturen.

    Pas godt på jer selv og hinanden!

    Virtuelle historie- & Naturoplevelser

    Det grønne Museum

    Følg med på Facebook og lav påskeaktiviteter og få inspiration til gåturen.
    https://www.facebook.com/detgroennemuseum

    Randers Regnskov

    Både sjov, deltagende, lærerig og spændende lære om regnskovens mange oplevelser. Læs mere: Live fra Randers Regnskov

    Kattegatcentret

    Her finder du inspiration til et hav af kreative aktiviteter med Kattegatcentret. Læs mere: Live fra Kattegatcentret

    Museum Jorn

    Her får du muligheden for at bringe sjove eksperimenter hjem til køkkenbordet. Museum Jorn har lavet en masse sjove eksperimenter. Se alle eksperimenterne lige her: 100 Jorn Eksperimenter

    Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

    Via live streaming på Facebook, har du hver onsdag kl. 14 mulighed for at komme med på en tur rundt på herregården. Her vil museets formidler Anders Sinding vise dig rundt. Kom med på rundvisning eller klik ind direkte her hver onsdag kl. 14.00

    Nationalpark Mols Bjerge

    Her er der rig mulighed for leg og læring om dyrelivet, og andre opgaver og opdagelser ude i naturen. Læs mere: Aktiviteter i Nationalpark Mols Bjerge

    Molslaboratoriet – Naturhistorisk Museum

    Her får du chancen for at lære noget nyt med live vandløbsundersøgelse, Lortenaturtur eller blomsternaturtur. Læs mere: Aktiviteter i Molslaboratoriet

    Energimuseet

    Historien om Tange Sø og Tangeværket. Energimuseet fortæller om, hvordan Danmarks største kunstige sø leverer strøm til
    Midtjylland – via vandkraft. Lyt med her: Åsteder – fortællinger fra Gudenåen (episode 9)